Ændre skriftens type, snit, farve og størrelse
Du kan bruge en række forskellige skrifter i TextEdit, og du kan ændre deres udseende. Du kan bruge lokalmenuen Skriftsnit på linealen til at vælge nogle almindelige skriftsnit, og du kan bruge tastaturgenveje (f.eks. Kommando-B til fed skrift).
Nogle skrifter har specielle elementer som f.eks. ligaturer og tegnformer, som du kan føje til bogstaverne. Der findes måske også specialtegn som f.eks. symbolet for ophavsret og pile.
Dokumenter i almindeligt tekstformat kan ikke indeholde formater.
- Hvis du hurtigt vil vælge et almindeligt skriftsnit, som f.eks. Fed, skal du vælge et tekststykke og derefter vælge skriftsnittet på lokalmenuen Skriftsnit.
- Hvis du vil ændre på teksten, skal du vælge et tekststykke og derefter vælge Format > Skrift > Vis skrifter. Vælg i Skriftvinduet en skrift og et snit i kolonnerne Familie og Skriftsnit. Vælg en skriftstørrelse i kolonnen Str., eller flyt mærket for at ændre skriftstørrelsen.
- Hvis du vil ændre på skriftens farve, skal du vælge et tekststykke og derefter vælge Format > Skrift > Vis farver. Vælg en farve i vinduet Farver.
- Hvis skrifter bruger specielle ligaturer, kan du tilføje dem ved at vælge Format > Skrift > Ligatur.
- Hvis den valgte skrift er tilgængelig i specielle former, kan du tilføje dem ved at vælge Format > Skrift > Udformning af tegn. Vælg eller fravælg derefter Traditionel udformning.
- Du åbner tegnpaletten, som giver adgang til flere specielle tegn, ved at vælge Rediger > Specialtegn.
Du kan ændre teksten og arkivere indstillingerne som et skriftsnit, der vises på lokalmenuen Skriftsnit.
Hvis du vil ændre standardskriften i alle nye dokumenter, skal du vælge TextEdit > Indstillinger og klikke på Nyt dokument. Klik på knappen Skift ud for "Skrift til RTF" eller "Skrift til alm. tekst". Vælg den ønskede skrift i vinduet Skrift.